Studieliv – sådan sparer du penge på mad

Studielivet er kendt for at være en tid med få penge og ikke megen luft i budgettet. Derfor er det med at spare penge, hvor man kan, og kan man spare en skilling på at købe mad, skal man så vidt muligt forsøge at gøre dette.

I artiklen her har vi samlet en række råd til, hvordan man kan spare penge i forbindelse med sit madbudget, og alle råd kommer fra de studerendes egne erfaringer. Og så er det muligt på et sølle SU budget.

Det er ikke altid en fordel at købe stort ind

Når man flytter hjemmefra, siger ens forældre ofte, at det er billigt at købe stort ind til flere dage, for på den måde at spare penge på mængden. Men faktisk er dette ikke helt rigtig, idet flere butikker og discountkæder har indført konceptet ’stop madspild’. Det går ud på, at alle varer, som har kort tid til sidste salgsdato, sættes ned i pris, således at man kan få det til en brøkdel af standardprisen. Dette er til stor glæde for den studerende, som ikke går specielt meget op i, hvad der kommer på middagsbordet. For hvis man ikke er kræsen i forhold til sin madplan, er der altid noget lækkert at finde i denne ’stop madspild’-afdeling. Her finder man alt fra oksemørbrad til mælk, og man kan derfor frit gå amok for at finde de billigste tilbud. Det er især butikkerne i koncernen Coop, der for alvor er effektive i denne relation, men konceptet har også vundet indpas i landets andre discountbutikker.

Lav en madpakke til studiet

Det kan virke en smule åbenlyst, at man kan spare penge på at lave en madpakke, men det er faktisk ikke så let som først antaget. Det er en døgnrytme, man ikke bare lige kommer ind i, og når først man er kommet ind i denne, er der så mange faktorer, der kan resultere i, at man ryger ud af den igen. Eksempelvis er fristelserne for kantinens lækre retter ofte så stor, at man ikke kan stå for det, når man hver dag går forbi i spisepausen. Det hjælper heller ikke på det, at man langsomt tilpasser sig det faktum, at man ikke behøver at stå op mere end 30 minutter før, man skal møde. I denne situation er der ikke tid til at smøre en madpakke, og så bliver det bare en vane, at man ikke gør det. Men i denne situation kunne det være behjælpeligt, hvis man gjorde det dagen før eller bare vælger at tage et stykke frugt med hver.

Find andre gode råd til, hvordan man forholder sig til studielivet på siden her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *