Studieguide: 3 fordele ved et udlandsophold

Langt de fleste videregående uddannelser i Danmark, hvad enten der er tale om en erhvervs- eller universitets uddannelse, giver mulighed for et praktik- eller udlandsophold i løbet af stiduet. Dette skyldes først og fremmest, at det er en gylden mulighed for at udvikle sig både faglig og personligt. Men på trods af det er der stadig mange, der vælger dette fra af enten familiære, sociale eller økonomiske årsager. Det er der dog ingen grund til, så hvis du endnu ikke har besluttet dig for om du skal tage et udlandsophold, kommer der her tre gode grunde.
1: Suppler din uddannelse med unikke fag
Den første årsag til at man skal tage et udlandsophold er, at man har mulighed for at give sig selv en helt speciel faglig profil. I Danmark er der ikke den store forskel på, hvilke fag man kan tage, hvis man læser enten fysioterapeut i Aarhus eller Holstebro eller statskundskab i Odense eller København. Og netop derfor kan det være en god ide at tage til udlandet, da universiteter i udlandet, herunder særligt i England og USA, er langt mere specialiserede end herhjemme.
I USA og England skal man dog ofte selv betale en såkaldt ’intuition fee, for at kunne starte på universitetet, hvis ikke der er indgået en samarbejdsaftale imellem din egen uddannelses institution og den skole du gerne vil ind på. Men selv hvis man ikke har en samarbejdsaftale, kan man komme udenom dette enten ved at søge legater eller ved at søge om et såkaldt Erasmus-legat. Hvis du selv mangler et godt sted at finde mulige legater, kan du danne dig et overblik her.
2: Skab et internationalt netværk
Den anden grund til at man bør overveje at tage et udlandsophold er, at man har gode muligheder for at etablere et internationalt netværk. Dette kan blive nyttigt både i forhold til sin videre uddannelse og ikke mindst fremtidige jobsøgning. I dag er det sådan at over 20% af alle jobs bliver besat via netværk, hvilket understreger vigtigheden af, at man tidligt i sit studieliv begynder at tænke på fremtiden. Ved at tage til udlandet har man gode chancer for at møde mennesker som vil have den samme karriere som en selv og særligt hvis man har planer om at prøve sig selv af i udlandet kan der både være mange vigtige erfaringer og ikke mindst bekendtskaber at komme efter.
3: Mød nye mennesker og oplev en ny kultur
En tredje grund til at man bør overveje at tage et udlandsophold er, at man kommer til at lære hvordan det er at bo i nyt land og ikke mindst en anden kultur. Og selvom dette kan lyde banalt, så skal man ikke undervurdere vigtigheden af kulturelt kendskab særligt ikke, hvis man som nævnt har tænkt sig at gøre karriere i udlandet, eller hvis man skulle komme til at arbejde i en international virksomhed. Her er det heller ikke den geografiske afstand der er afgørende for selvom der er længere fra København til London end til Stockholm, så kan danskere sagtens have mere til fælles med briter end med svenskere.
Så selvom du tænker det koster penge at tage et udlandsophold, så bare rolig, det tjener sig altid hjem igen både økonomisk og socialt.