Skal du snart til eksamen? Sådan planlægger du en effektiv læseferie

Du kender det sikkert godt. Selvom man laver en tidsplan over sin læseferie, bliver man hurtigt distraheret af telefonen, tv’et og andre ting, som hurtigt bliver mere interessant end at sidde og blive forvirret af alt det eksamensmateriale man skal igennem. Du kan dog få meget ud af perioden, med god planlægning og afklaring.

Udarbejd en realistisk læseplan

Ingen kan 500 sider hver dag i sin læseferie. Priotér derfor din tid og lav en realistisk plan, der både giver dig tid til eksamensforberedelse og lidt hyggetid med vennerne. Husk ikke at overestimere din tid med urealistiske mængder af læsestof. Det er nemlig her distraktionerne opstår, da man nærmest giver op med det samme når man kigger på sin pakkede plan over hvor meget man skal nå. Planlæg derfor nogle pauser i løbet af dagene, og lav nogle små realistiske mål, som du skal nå inden din næste pause. Gør din eksamenslæsning til en arbejdsdag fra kl. 8-17, og hold fri om aftenen.

Afsæt desuden et par “bonus-dage”, som du kan bruge, hvis noget skulle gå galt i planlægningen. På den måde kan du samle alt det op du eventuelt ikke nåede ifølge planen.

”Må ikke forstyrres”

Sæt din telefon på flytilstand, sluk tv’et, osv., i din læsetid, så der ikke er noget der kan forstyrre din koncentration. Benyt dine planlagte pauser til at kigge på telefonen. På den måde vil du bruge din læsetid meget mere effektivt, når du kan se frem til en pause, hvor du tillader dig selv at benytte distraktionerne.

Flyt eventuelt læsningen til en café eller bibliotek en gang i mellem. På den måde bliver du ikke distraheret af alle overspringshandlingerne med alle de huslige ting der skal laves i hjemmet. For nogle, medbringer dette en form for disciplin og motivation, da man kommer ud af de trykke rammer, og i stedet sidder i blandt andre arbejdende mennesker.

Lav en læsegruppe

Hvis du kan lide at læse sammen med andre, så afsæt et par dage i planlægningen, hvor du læser sammen med din læsegruppe. Her kan I lave en fælles læseplan på de dage, og holde hinanden oppe på at nå jeres læseplan.

Husk ikke at gøre læsetiden til kedeligt, slavisk arbejde. Forkæl dig, eller jer selv lidt samtidig med læsningen. Spis lidt sunde snacks, og forkæl eventuelt den søde tand i pauserne. Netpris har et stort udvalg af drikkevarer, slik, snacks og dagligvarer, som man kan hygge sig lidt med i læseperioden, til SU-venlige priser. Brug eventuelt også lidt hyggetid på at forberede frokosten.

Desuden leverer Netpris til døren, så I heller ikke behøver at planlægge tid til at hente det.

Frisk luft til hjernen

Brug nogle af dine pauser på at gå eller løbe en tur. Det er rigtig godt for hjernen, og på den måde får du hovedet lidt væk fra eksamen, og samtidig lidt motion. Det er også godt for ryggen at komme lidt ud og blive bevæget, da man hurtigt kan komme til at sidde i en usund, foroverlænet stilling over bøgerne i lang tid ad gangen.

Giv også dig selv tid til socialt samvær eller en tur i biografen med vennerne eller kæresten, i moderate mængder naturligvis. Det er der ingen grund til at få dårlig samvittighed over, da det oftest resulterer i at du bliver mere effektiv og motiveret når du vender tilbage til eksamenslæsningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *