Skal du på jagt efter et nyt sted at bo? Her får du tips til, hvad du skal overveje før, du flytter ind

Studerer du i en af de store studiebyer, har du uden tvivl lagt mærke til, at det ikke er lejeboliger, der er flest af – i hver fald ikke, hvis de skal lejes på et SU budget. Hvert år omkring studiestart bliver selv de mindste og dyreste værelser revet væk, før de når at ramme boligsiderne. Det gør det særdeles svært at være kræsen med tilbuddene. Ofte når man at flytte rigtig mange gange, mens man er studerende, enten fordi man ikke kommer overens med sine roommates, eller at stedet, hvor man bor, ikke har de optimale forhold.
Er man derimod nybegynder på det område, er det værd at tage et par råd med på vejen fra nogen, der har prøvet det mange gang. For selvom du måske bruger størstedelen af din tid på studiet, på sociale aktiviteter eller på fritidsjobbet, så er det vigtigt, at have en god base, man har lyst til at komme hjem til. Vi har derfor lavet en lille guide med tips til, hvad du bør overveje, før du siger ja til at flytte ind:
#1 Dine roommates
Da de færreste studerende har råd til at bo i en lejlighed alene, og da der ikke findes mange et-værelses lejligheder og kollegier, så er du ofte nødsaget til at bo i et værelse i en større lejlighed sammen med andre. Det er ikke let at finde roommates, som du klinger fuldstændigt med. Husk at alle er forskellige – det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke også godt kan være søde og rare at bo med. Studielivet handler om at være åben og acceptere andre, som du selv vil accepteres.
Det kan være lidt grænseoverskridende at skulle bo sammen med nogle fuldstændig fremmede, men du kan samtidig også opleve at støde ind i nogle rigtig søde mennesker. Pointen er, at du ikke kan vurdere dine kommende roommates på et 5-minutters besøg i lejligheden. Og alle vil sige, at de er ordensmennesker, mens det i virkeligheden er et relativt begreb. Det, der betyder orden for nogen, er uorden for andre. Derfor bør du stille nogle relevante spørgsmål til dine potentielle nye roommates, såsom om der er en rengøringsordning i lejligheden, og hvordan den fungerer. Er der nogle retningslinjer for, hvornår man må larme og holde fest – skal det f.eks. varsles i god tid, eller kan du regne med, at en fest kan opstå ud af det blå, når du lige havde planlagt at have en studieaften hjemme på værelset.
Du skal også spørge ind til, hvordan I takler, at der sikkert er flere, der skal ud af døren fra morgenstunden, i forhold til hvis der kun er et badeværelse. Er der nogen, som er særlig glad for højt musik? Og hvordan ønsker de, at forholdet skal være internt i lejligheden. Hvis de regner med, at I skal hygge og feste hver weekend, er det måske ikke stedet for dig, der bare gerne vil have dit personlige rum, uden at være tvunget til nødvendigvis at snakke med andre hver aften.
#2 Inspicer lejligheden grundigt
Udover at tage bestik af dine roomates, er det også vigtigt at du tager et kritisk blik på din nye boligs stand. Mange delelejligheder, i de større byer, er gamle herskabslejligheder, hvor der måske kun er en stuedør, der adskiller det ene værelse fra det andet. Det kan betyde rigtig meget for dit privatliv, at der er en nogenlunde isolering mellem lejlighedens værelser, så du også har mulighed for at snakke i telefon, uden at de kan høre alt. Derudover kan det være enormt forstyrrende, hvis din nabo sidder og ser fjernsyn med lyd, når du forsøger at læse til eksamen.
Hvordan er lyset i værelset? Har du fået værelse ind til en baggård, hvor der kun er lys om morgenen, kan det hurtigt give et mørkt værelse, der er trist og koldt. Er væggene isoleret nogenlunde, eller kan du mærke kulden igennem væggen, når du lægger din hånd på muren? Og er der træk fra vinduerne? Kan du spotte mørke pletter på muren, som eventuelt kan indikere fugt?
Gamle lejligheder er ofte dårligt isolerede, og det kan i værste fald betyde en kold lejlighed, fugt i væggene og at du skal pakke dig ind i rigeligt tøj og uldsokker, når du er hjemme. Derudover kan det ses på varmeregningen, hvis denne kommer udover huslejen.
Sidst men ikke mindst bør du også spørge din udlejer om du må se den tilstands rapport fra den sidste lejer der boede der. Dette kan give dig et indblik i om udlejeren har foretaget de renoveringer som man skal i forbindelse med til- og fraflytning herunder at måle vægge og afslibe gulvene. Ofte vælger nogle udlejere ikke at gør disse ting for at holde omkostningerne nede. Men selv hvis det ikke er gjort kan du godt selv hyre en håndværker til at slibe gulvene og derefter sende regningen til din udlejer. Det er hans ansvar at det er gjort – ikke dit. Hvis du selv har brug for at få dine gulve ordnet kan du med fordel få det gjort her.
#3 Området, du bor i
Selvom du måske ikke kan tillade dig at være for kræsen med området, du bor i, så skal du alligevel gå efter et område, hvor der finde god offentlig trafik, hvor der er rigelig gadebelysning, hvor der er mulighed for indkøb, og hvor du vil føle dig tryg ved at færdes om natten på vej hjem fra byen. Derudover er det altid sjovere at bo i et spændende kvarter, hvor der sker lidt, og som du ikke nødvendigvis skal forlade, for at komme til en hyggelig café eller spisested.