Sådan får du kæmpet dig igennem specialet

Specialet kan godt virke uoverskueligt, når du tager tilløb til processen. Men med god planlægning og motivation kan du sagtens klare dig igennem perioden uden at skulle tage en enkelt døgner.

Det er bestemte ting som kan hjælpe dig igennem specialeprocessen uden at du kollapser på den anden side. Læs her vores tips til at kæmpe dig igennem dit speciale.

Lav en ordentlig tidsplan – og følg den!

Specialet kan især virke slemt, fordi det er mange sider der skal skrives – og af ingen andre end dig selv. Derfor er det første tip, at du inddeler dit specialeforløb i flere dele, så du kan følge med.

Oftest deles perioden ind i fire faser: forberedelse, startfasen, arbejdsfasen, og færdiggørelsesfasen. Yderligere kan du inddele arbejdsfasen i de forskellige dele, du skal skrive som teori, metode, analyse, osv. Sæt en bestemt mængde tid af til hver del inden du begynder, så du har et mål – for eksempel at være færdig to uger før.

Undervejs skal du tjekke op på disse delmål og justere dine forventninger. Et realistisk syn på ens egen kapaciteter og deadlines forbedrer processen og motiverer dig til at fortsætte med at skrive.

Sørg desuden for ikke at isolere dig under specialeskrivningen men at komme udenfor og se venner undervejs. Livet fortsætter udenfor specialet.

Start ikke med perfektionisme

I forberedelsesfasen skal du have researchet dit emne og få en idé om, hvad dit fokus skal være. Det er en kunst at kunne begrænse sig i forhold til artikler, og du må acceptere at du ikke kan læse alt relevant litteratur – vælg det vigtigste for dit speciale og begynd skrivningen.

Det kan være svært at begynde på specialet, men husk at du ikke skal skrive alt perfekt, første gang du skriver det ned. Alt hvad du skriver i første omgang, kommer nemlig højst sandsynligt ikke med i første udgave af specialet.

Et godt trick er at sætte en timer på 20 minutter, og så skrive det du tænker uden at korrigere det. For perfektionisten er dette et godt tip, da man slipper kontrollen og bagefter kan rette sine tekster igennem. Desuden kan denne metode betyde, at du opdager gode perspektiver på emnet, du ikke havde tænkt på før.

Sæt god tid af til korrektur

For alle kan korrekturlæsning af specialets 100-200 sider trække tænder ud, specielt når du skal læse dit speciale igennem igen og igen. Du kan vælge selv at rette kommaerne undervejs, men der er ingen som siger at du skal gøre det alene.

Hvis du har mulighed for det, og kender nogle sprogeksperter, kan du bede en god ven eller veninde om at læse det igennem for skrive- og grammatikfejl. Måske han eller hun selv skriver speciale og har brug for din hjælp? Så kan I bruge hinanden som sparring enten under eller efter skrivningen.

Vil du hellere være helt sikker på at dit speciale er fejlfrit, kan du altid kontakte de professionelle. Undersøg gerne denne mulighed i forberedelsesfasen, så du ved, hvordan du har tænkt dig at læse korrektur på opgaven og kan afsætte ordentlig tid til det.

Du kan undersøge priser på korrekturlæsning af speciale her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *