Så meget ekstra SU får du som forælder

Studietiden kan virke som det værste tidspunkt at få et barn på. Du har jo travlt med at studere og skal ud at have et job bagefter, så du har en ærlig chance for også at forsørge barnet.
Men faktisk er studietiden et af de bedste tidspunkter i dit liv at få børn på.
Der er der flere grunde til:
- Du får ikke mere energi, end du har i dine unge dage. Det er lige nu, du peaker.
- Du har mulighed for at få ekstra SU i længere tid.
- Og du har tid til barnet, for lad os være ærlige – du bruger ikke 10 timer om dagen på studiet (så gør du det i hvert fald ikke rigtigt).
Lad os især lige dvæle ved punkt nummer 2 i et øjeblik.
Hvor meget ekstra SU får du faktisk, når du bliver forældre?
Med udgangspunkt i 2016s takster er svaret følgende:
Ekstra SU
Som mor til barnet får du SU i 12 måneder ekstra. Som far får du blot 6 måneders ekstra SU. Derudover får du som mor også udbetalt børnepengene, der i starten – hvor de giver mest – svarer til cirka 1.500 kroner om måneden.
Du kan bruge pengene som du ønsker – være det sig en barnevogn herfra eller på en ferie ud af landet og væk fra hyl og gråd.
Ekstra lån
Du har ydermere mulighed for at øge dit SU-lån med 1.521 kroner om måneden. Dette gælder for både mor og far. Hvis du er enlig forsørger, får du 5.941 kr. ekstra om måneden.
Vær opmærksom på, at du ikke har mulighed for at få ekstra SU, samtidigt med du holder orlov, er i lønnet praktik eller på anden måde lige nu får offentlig støtte.
For staten er det vigtigt at sikre, vi har mulighed for at få børn – også mens vi studerer. Jo yngre vi er, jo mere energi har vi, og jo mindre er risikoen for forskellige sygdomme forbundet med graviditet og overført til barnet. Med de forhøjede SU-satser har du en ærlig chance for også at få barnet – uanset studiet ikke er ovre og indtægten endnu ikke er høj!
Find alle regler for SU og opdaterede satser på SU.dk.