Kan det betale sig at få repareret sin telefon eller tablet som studerende?(

I de seneste år er der sket et boom i antallet af reparationer af både smartphones, iPads og andre enheder. Det sker ofte, at man kommer galt af sted med sin telefon. Det kan være dyrt som studerende. Nogle vælger at sende deres smartphone eller iPad til reparation, mens andre køber en helt ny.

Men i hvilke tilfælde kan en reparation egentlig betale sig? Det vil du kunne læse mere om i denne artikel, samt hvilke overvejelser du bør gøre før en mulig reparation, og hvordan du fremadrettet kan forhindre din telefon eller tablet i at bliver beskadiget.

Vurdér først beskadigelsen

Både omfanget af beskadigelsen og telefonens dagsværdi er altafgørende for, om det rent økonomisk vil give mening for dig at få repareret din telefon. Drejer det sig blot om at batteriet er gået i stykker eller en lille rids i skærmen, vil det godt, som studerende, kunne betale sig at sende din smartphone eller iPad til reparation.

Er der derimod tale om softwarebeskadigelser eller flere skader på samme tid, kan det i nogle tilfælde bedre betale sig at købe en ny.

Overvej, selv at reparere din telefon eller tablet

Typisk kan du også selv nemt og billigt reparere både din beskadigede smartphone eller tablet. Især har mange held med at se videoer på Youtube eller bruge af andre guidelines til selv at skifte deres beskadiget skærm.

Det kan være billigere selv at skifte skærmen, men samtidig kræver det også noget teknisk viden. Flere har også held med at affugte deres smartphone eller tablet i poser med ris, hvis enheden er blevet vandskadet.

Pas på din skærm

Den hyppigste skade på alle telefoner er skærmen. Derfor kan det være en god idé at købe beskyttelsesfolie til skærmen. Derudover har rigtig mange deres telefon i lommen sammen med nøgler eller mønter, hvilket kan resultere i ridser på skærmen.

Ligeledes bør en telefon heller ikke opbevares i baglommen, da du kan risikere at sætte dig på din telefon eller støde den i mod skarpe kanter, hvoraf skærmen kan få slag og skrammer.

Køb et cover

I takt med at smartphones i dag bliver større og større, kan de være skrøbelige og mere besværlige at håndtere. Førhen passede modellerne fint i ens lomme, men i dag kan det være svært at få plads til i sær de største modeller på markedet, såsom en Iphone 6 plus.

Derfor kan det stærkt anbefales at købe et beskyttende cover, der kan beskytte telefonen mod fald fra op til to en halv meters højde. Covers er i dag blevet meget mere brugervenlige og beskytter langt bedre ens telefon end før hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *