Her er der jobs at finde i fremtiden

Hvis du står på spring til at skulle vælge din videregående uddannelse, er du nok klar over, at du er i gang med at træffe en afgørende beslutning for de måske næste mange år af dit liv. Det kan være skelsættende, hvad man vælger at uddanne sig til, og det har selvfølgelig en betydning, hvor der er gode jobmuligheder. Denne artikel giver dig nogle muligheder.
Når man skal vælge sin drømmeuddannelse, handler det selvfølgelig om, hvad man finder interessant, og hvad man tror, man kommer til at kunne lide at lave i mange år ud i fremtiden. Det handler dog også om, hvor der er gode muligheder for at få jobs, og selvfølgelig spiller lønnen også ind hos mange. Det er ikke så underligt, at man tænker over udviklingen, og nogle brancher er naturligvis på vej frem, imens andre så småt lukker ned.
Business Intelligence
Det klart mest oplagte at nævne, når man taler om gode muligheder i fremtiden, er Business Intelligence. Den digitale verden har i mange år været i en rivende udvikling, og der er intet, som tyder på, at det vil stoppe foreløbig. BI er blot en lille del af digitaliseringen, men det er til gengæld et område, som generer rigtig mange jobs hos mange virksomheder.
BI handler i korte træk om, at man udnytter data bedst muligt i en virksomhed. Det kan komme til udtryk på mange måder, men BI er en form for teknologi, som hjælper dataanalytikerne med at skabe overblik og forstå big data, som ikke er mulige at håndtere manuelt. Det er således et ekstremt smart redskab, hvis man gerne vil optimere på forskellige områder. Det kunne blandt andet være:
- Markedsføring. En virksomhed skal vide en masse om sig selv, tidligere kampagner, kunder og lignende, hvis de vil have succes med deres markedsføring. Det kan BI hjælpe med til
- Opfølgning. Det er altid godt for en virksomhed at kende detaljerne i de mange processer, så det er tydeligt, hvor tingene kan gøres bedre. Her er data det mest oplagte redskab til at få et klart svar.
Et af de værktøjer, som er meget anvendelige, er Micosoft Azure. Læs mere om Microsoft Azure hos Inspari.dk.
Sygeplejerske
Det har i mange år været en lidt glemt branche, men der er faktisk større brug for sygeplejesker, end det nogensinde har været tilfældet. Det skyldes blandt andet, at der er kommet langt flere ældre mennesker i Danmark, fordi demografien har ændret sig. Der er derfor brug for flere til at passe de syge, og hvis man gerne vil gøre en forskel for andre mennesker helbred, og man gerne vil være sikker på et job i fremtiden, så vil der være rigtig gode muligheder i dette erhverv. Uddannelsen tager 3,5 år, og der er rigtig meget praktisk undervisning.
Kommunikation
Journalistikken er ved at uddø, i hvert fald ifølge mange eksperter, og det skyldes blandt andet, at kommunikationsmedarbejderne er blevet flere. De har, så at sige, overtaget journalisternes jobs, og der er derfor gode muligheder i at vælge en kommunikationsfaglig uddannelse.