Iværksætteri: 3 vækst-brancher du ikke skal starte en webshop i

Rigtig mange studerende vælger i disse år at starte en webshop i løbet af studiet for at tjene lidt ekstra penge. Og dette kan da også være en god ide, for igennem de sidste 8 år er den samlede værdi af e-handlen femdoblet herhjemme, og mange regner med at den vil runde en værdi på over 100 milliarder ved udgangen af 2016. Men hvis du har overvejet at starte en webshop, så er det vigtigt, at man vælger den helt rigtige branche. Så for at du kan få noget inspiration, kommer der her en kort guide til 3 brancher du ikke skal starte en webshop indenfor.
1: Tøj og sko
Igennem de sidste mange år har tøj og sko været de mest populære varer at handle på nettet, og derfor kan man let fristes til at tro, at det er her man skal gøre sit indtog. Men hvis du aldrig har haft en webshop er dette en dårlig ide af flere grunde. For det første fordi at markedet efter mange år ved at være mæt, og derudover dominerer store udenlandske kæder som H&M og Zalando. Så hvis man skal have en chance for at klare sig, er det nødvendigt, at man fokuserer på en niche i markedet, og får fyldt de virtuelle hylder godt op. Et eksempel på en der har gjort dette med succes er webshoppen Andpants.com.
2: Dagligvarer
En af de brancher som mange har forudsagt ville komme til at domminere herhjemme er dagligvaremarkedet. Men det er ikke rigtig sket endnu. Men på trods af dette er det dog ikke en branche man bare lige sådan kaster sig ud i. Årsagerne til dette er først og fremmest at det kræver nogle massive investeringer i store varehaller til opbevaring af dine varer, samt en solid logistik, der kan sørge for at dine varer kommer ud til kunderne. Så overlad det i stedet til de store kæder.
3: Sexlegetøj
En sidste branche hvor der i de sidste mange år har været stor aktivitet er indenfor sexlegetøjs-branchen. Og som hovedregel er det en god ide at satse på nogle produkter som folk formegentligt gerne vil købe på nettet såsom kondomer og sexlegetøj. Og selvom der stadig er vækst i markedet, så har en lang række store virksomheder og investorer opkøbt mange af de mindre webshops før de nåede at vokse sig store. Markedet er derfor ligesom tøjmarkedet ved at være mættet.
I løbet af i næste måned vil vi i stedet komme med bud på 3 brancher som endnu ikke er rykket på nettet, som du kunne overveje at kaste dig over.