Har du en iværksætter gemt i maven?

Selvom studiet fylder meget og tager en stor del af din tid, kan du med en smule tidsstyring godt drive egen virksomhed ved siden af studiet. Det gælder om at gennemtænke tingene, dit produkt eller koncept og alliere dig med de rette fagfolk fra start – så du bliver iværksætter på deltid sideløbende med dit studie. Vi guider dig til, hvordan du kommer godt fra start, blandt andet ved at kontakte de rigtige fagfolk, der kan blive en vigtig del af din proces fra studerende til iværksætter.

Sammensæt et team

Ingen mennesker er gode til alt i verden, hvorfor det er essentielt, at du kontakter de helt rette fagfolk, der kan hjælpe dig mod at blive iværksætter med egen virksomhed. Hvis ikke du er en haj til programmering, CMS-systemer og SEO og har brug for dette i din virksomhed, kan du med fordel alliere dig med en person, der har fuldstændigt styr på dette. Hvis du skal finde erhvervslokaler, der vil blive aktuelt på sigt, kan du kontakte en boligadvokat, der kan guide dig og forklare dig, på et sprog du forstår, hvad de mange indviklede papirer, tilstandsrapporter og energimærkninger egentligt betyder for dig og din virksomhed. Med andre ord, så gælder det om at erkende, at man ikke kan klare alle arbejdsopgaver selv, nogle skal outsources til folk, der har mere styr på sagerne, end du selv har.

 

Produktet er altafgørende

Alle succesfulde virksomheder har én ting tilfælles: et godt produkt! Et produkt som kunderne har lyst til at købe igen og igen. Du kan derfor med fordel spørge dig selv, hvordan du udvikler et produkt eller en service, der er i linje med brugerens behov. Men hvordan finder man det gode produkt? Det gælder i høj grad om, at være i dialog med dine kunder og observere dem, så du ved hvilke købsmønstre og behov, dine kunder har. Det er ikke altid nok at spørge kunderne om, hvad de mangler, for det er ikke altid, at folk ved hvad de mangler. Du kan altså skabe et behov, der gør dine kunder købelystne.

 

Hvordan skal du tjene penge?

Omsætning er altafgørende for din virksomheds overlevelse på et givent marked: Hvordan skal du tjene penge? Det er vigtigt at dykke ned i din forretningsmodel og give den en hel del opmærksomhed – noget som mange desværre glemmer helt eller delvist. Der findes et væld af forskellige metoder til at lave en god forretningsmodel, men du kan med fordel starte med at lave et Lean Canvas, der hurtigt og overskueligt giver dig et overblik over din virksomhed.

Hvis du ligger inde med den gode idé eller produkt, er det blot at tage springet og starte din egen virksomhed – held og lykke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *