Dansk efter sommer? Her er 3 modeller, du skal kende

De danske medier flyder lige nu over med historier om studerende, der skal starte på deres videregående uddannelse efter sommer. Måske er du ikke en af dem – måske skal du bare starte på gymnasiet?

Hvis det er tilfældet, så bliv hængende et par sekunder mere.

Her sætter vi nemlig fokus på 3 af de analysemodeller, du skal kende til dansk. Bruger du 5 minutter nu, står du stærkere, når din dansklærer for første gang åbner munden om en af modellerne. Og så er du allerede gearet til at modtage en god årskarakter.

De 3 modeller:

Berettermodellen

Den måske mest kendte – med over 22000 månedlige søgninger på Google over et helt semester – er berettermodellen.

Med denne kan du forklare den dramatologiske opbygning i de fleste historier, noveller og endda film.

Der er et anslag, point of no return, klimaks og udtoning – i alt 7 trin, du kan trække ned over næsten alle historier.

Og det forventer din dansklærer da også, du gør.

Aktantmodellen

Med aktantmodellen har du mulighed for at analysere folkeeventyr som Rødhætte.

Du har en række på forhånd definerede roller, og skal nu finde ud af, hvilke personer i eventyret, der passer på hvad.

Det er lidt et puslespil, men kan du argumentere godt for din sag, så passer flere af navnene på flere af personerne i et givent eventyr. Find din indre advokat frem og giv den gas.

Novelleanalyse

Sidst, men ikke mindst, skal du kunne foretage en gedigen novelleanalyse.

Når du har styr på din novelleanalyse, har du allerede her god chance for at få en udmærket karakter til danskeksamen, for meget afhænger af netop denne, hvis du trækker det rigtige (eller forkerte) emne.

Du skal analyse, hvad der populært sagt står mellem linjerne i novellen. Hvad er et for et budskab, forfatteren gerne vil have frem. Held og lykke, siger vi bare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.